Muskler

Ofte vil EGA ikke medføre så store belastninger på hele kroppens belastning, så man kan måle det i ændringer i hjertefrekvensen eller vejrtrækningsmønstret. Hvorimod man ofte kan måle store lokale belastninger i de berørte strukturer i kroppen, der anvendes i det ensidigt gentagne arbejde.

Det ensidige gentagne arbejde medfører som oftest nogle muskler, der:

·   arbejder dynamisk i så højt et tempo, at hvileperioden mellem kontraktionerne er så små, at det egentligt svarer til en statisk belastning

·   arbejder statisk for at kunne fastholde de arbejdende strukturer i samme stilling, da ensidigt gentaget arbejde ofte består af meget finkoordineret arbejde, som kræver fuld kontrol i de små bevægelser.

I 1978 blev det anbefalet at sikre, at det statiske aktivitetsniveau i musklerne ikke oversteg 2 – 5% MVC (Maximal Voluntary Contraction) ud fra den antagelse, at muskelfibrene ikke ville blive udtrættet over en hel arbejdsdag, og besvær og smerter kunne undgås. [1]

Forskningen har dog senere vist, at selv ved så lave grader som ved ½ - 1% MVC kan medføre besvær fra nakke- og skulderregionen. Dette skyldes, at når de samme bevægelser skal gentages igen og igen, er det de samme muskelfibre der aktiveres først hver gang, og de får først lov til at slappe af, når alle de andre er slappet af. Man har derfor meget poetisk kaldt disse muskelfibre for ”askepot-fibre” , fordi de ”står først op og går sidst i seng”.

Ved ensidigt gentaget arbejde ser man derfor meget høje lokale EMG-værdier (elektromyografiske målinger – metode til at registrere muskelaktivitet) i disse askepotfibre – selv ved lave kraftniveauer ved selve arbejdet.

[1] Arbejdsfysiologi bind 1, kap. 6 ”Ensidigt gentaget arbejde”, Hanne Christensen, Arbejdsmiljøinstituttet
www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/arb-fys/Arb-fys-I-kap-VI.pdf

Sener

Sener kan ikke selv forkorte sig og på den måde udvikle kraft, men er elastiske i sin struktur og kan strække sig op til 2 – 3 % af sin længde. Under strækningen vil deres stivhed forøges, og der ophobes en masse energi.

Der vil derfor opstå et nedsat kredsløb i senerne ved længerevarende fastlåste stillinger, hvor senerne er komprimerede i længere tid eller ved kortvarige men hyppige gentagelser (EGA), hvor komprimeringen foregår ofte.

 

 

 

Blodtryk

Som nævnt ovenfor, så indeholder EGA som oftest et element af statisk muskelarbejde. Under statiske muskelkontraktioner stiger blodtrykket afhængig af aktivitetsniveauet (hvor stor kraft musklerne skal frembringe).
Forskningen har vist:

·         at der er en forøget risiko for forhøjet blodtryk og udvikling af hjerte-kar-sygdomme

·         at der er en sammenhæng mellem tempoarbejde, monotont arbejde og hjerte-kar-sygdomme

 

Man vurderer derfor, at EGA kan udvikle hjerte-kar-sygdomme