Kompressionskræfter

Undersøgelser af hvirvelsøjlen (in vitro) har vist, at der er meget stor forskel på, hvor store kompressionskræfter hvirvelsøjlen kan tåle afhængig af køn, alder, træningstilstand, knogletæthed og knoglens placering i rygsøjlen (bryst eller lænd). Man har målt begyndende brud på ryghvirvlerne ved kompressionskræfter på 2.000 – 12.000 N.


Ved kompressionen er det bruskendepladerne på overgangen mellem discus og hvirvellegeme, der først viser tegn på brud, efterfulgt af disciene. Hvirvellegemer og disci modstår tilsammen ca. 80 % af kompressionskræfterne, som virker på ryghvirvelsøjlen i oprejst stilling med en normal lændelordose, mens leddene mellem hvirvelbuerne modstår de sidste 20 %
[1]

 

4400 N ud til at være et godt bud på en gennemsnitsværdi for maksimal kompressionpå hvirvellegemerne, men det skal påpeges at der er en ganske stor spredning. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at de mest caudale disci tåler en større belastning end de mere cranielle.

 

Ved asymetriske løft vil der opstå en uens aktivering af ryggens muskler, hvilket vil give en lokal høj kompression på dele af ryghvirvlerne, idet der vil opstå trykkræfter visse steder og trækkræfter andre steder.

 

Ved gentagne løft opstår skaderne ved en meget mindre belastning end den maksimale belastning, der kan tolereres én gang. Ved belastninger under 30 % af det maksimale, er der ingen træthedsbrud. Ved en relativ belastning på 50 – 60 %, vil sandsynligheden for træthedsbrud være 40 % hhv 92 % efter 100 og 5000 belastningsgentagelser.  Ved gentagne belastninger på over 70 % af det maksimale, kan hvirvlerne kun belastes få gange, før der opstår brud.

 

 

Figur 1: Brinkman et al.

 



[1] Tunge løft og lænderygbesvær. Belysning af forværrende faktorer. AMI dokumentation 7, 2001