Jo længere transportvejen er jo mindre er den selvvalgte optimale trækkraft i vedligeholdelsesfasen. Et forsøg, hvor personerne blev bedt om at vælge den skub-/trækkraft, de kunne klare at arbejde med over en 8 timers arbejdsdag med akkordarbejde uden at blive trætte ved forskellige transportlængder viste følgende gennemsnitværdier:
|
Transportvejens længde |
Kvinder |
Mænd |
|
2 m. |
180 N |
210 N |
|
15 m. |
125 N |
150 N |
|
30 m. |
110 N |
130 N |
Underlagets beskaffenhed
Rullemodstand
Et underlag med mange ujævnheder eller blødt materiale (fx sand og grus) har en stor rullemodstand, og den nødvendige kraft for at bevæge byrden forøges derfor med den voksende rullemodstand.
Fx er rullemodstandskoefficienten for almindelige bildæk 20 – 30 gange større på sand end på beton.
endvidere under punktet ”hjulene”
Friktion mellem fødder og underlag
For at være i stand til at præsentere en skub/trækkraft, må der være en vis friktion mellem fødder og underlag. Jo mere der skal skubbes bagud eller trækkes fremad med fødderne (jo større den ydre krafts vandrette komponent er), jo større skal friktionen være. Især skub kan være problematisk ved glatte underlag. Hvis man ønsker at forøge friktionen kan man her med fordel vælge at trække i stedet, idet en del af trækkraften vil have en nedadrettet retning, hvilket vil presse fødderne mere ned mod underlaget i modsætning til i skubbesituationen, hvor en del af skubbekraften vil have en opadrettet retning, hvilket vil løfte fødderne mere fra underlaget.
Man skal dog tage den forøgede risiko for at glide med i betragtningen. Ved træk-situationen vil byrden fortsætte i bevægelsesretningen og påkøre operatøren.
Skrånende overflader
Jo stejlere en skråning der skal skubbes/trækkes på jo flere kræfter, skal der anvendes, idet man ikke alene skal overvinde det tekniske hjælpemiddels friktion mod underlaget, men også hæve/sænke byrden, hjælpemidlet og sig selv i lodret retning.
Ved renovationsbeholdere kan Arbejdstilsynet normalt acceptere manuelt træk og skub på hældninger på maksimalt 1:4 på eksisterende transportveje. Hvis hældningen er mellem 1:10 og 1:4, skal følgende være opfyldt:
Der skal være trin til at gå på og dobbeltramper til at køre på.
· Trinnene skal være mindst 0,40 m brede, mindst 0,40 m dybe og højst 0,10 m høje.
· Dobbeltramperne skal passe til det kørende materiel, så det ikke afsporer.
· Hældningen skal for ca. hver femte meter være udformet med en vandret repos, der er så lang og bred, at der er plads til materiel og person.
Trin, dobbeltramper og vandrette reposer kan undlades på hældninger op til 1:7, hvis hældningen sker inden for mindre end 5 m.
Snævre pladsforhold medfører ofte dårlige arbejdsstillinger, hvor specielt ryggen bliver belastet af vridning. Manglende plads kan gøre det vanskeligt at anvende den optimale arbejdsteknik.
Fx ved skubning er det en fordel at der er plads til at kunne anvende sin kropsvægt ved igangsætning og vedligehold af bevægelsen. Man har fundet at den vandrette enhåndsskubbekraft er ca. halvt så stor, hvis man ikke kan anvende sin kropsvægt, men presser ryggen bagud mod en mur.
Ved igangsætning af kørestole, lifte m.v. er der udarbejdet en række ”grænseværdier” for, hvor meget plads, der kræves til igangsætning og vedligehold af en bevægelse. Disse kan med fordel også anvendes ved andre typer af skub og træk. Se nærmere under punktet ”Grænseværdier”
