[an error occurred while processing this directive]

 

 
Ergonomi i bygge & anlæg

 

De typiske ergonomiske problemer i
bygge og anlægsbranchen er:

  • Tunge løft
  • Belastende træk og skub
  • Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
  • Fysisk anstrengende arbejde

 

Tunge løft

I kan have tunge eller akavede løft, hvis I håndterer og flytter byggematerialer som fx: cementsække og gasbetonelementer, udstyr som fx stilladsmateriel, ved opsætning og montering af døre og vinduer, ved arbejde med gipsplader, ruder, sandsække,gulvbelægning, gulvslibemaskiner på trapper, spande med maling eller lim, radiatorer, værktøj, hårde hvidevarer, lamper, armaturer, varmtvandsbeholdere og isoleringspakker og ledningsruller.

Løftene bliver mere belastende, hvis I udfører dem med strakte arme, hvis I løfter over skulderhøjde eller under knæhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhåndterligt, fx glat eller stort. Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft eller løft af mange kilo over en dag, fx opsætning af gipsplader, løft af kabelruller, løft af fliser, kantsten, forskallingsflager og kloakrør udgør også en risiko for skader på kroppen. Tunge løft kan også give risiko for ulykker.
Se mere om belastninger ved løft

Se mere om metoder til at vurdere løft


Belastende træk og skub

I kan have belastende træk og skub ved fx transport af mørtel, mursten, trillebøre, små trækvogne og løftevogne med byggematerialer, plader, kabler, hårde hvidevarer, varmtvandsbeholdere, isoleringspakker, ruller med gulvbelægning, vogne med stilladsmateriel eller gasbetonelementer, vinduer og døre. Belastningerne ved træk og skub bliver større på ujævnt underlag, eller hvis I bruger materiel med for små hjul eller uhensigtsmæssigt placerede håndgreb. 


Se mere om belastninger ved skub og træk

 

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser

Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.

Skuldrene belastes, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langt fra kroppen. Det kan fx være, fordi I arbejder i uhensigtsmæssige arbejdshøjder, udfører arbejde over hovedhøjde eller ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, fx ved nedhængende installationer, ved brug af girafsliber til slibning af lofter og vægge, ved isolering, montering af lofter, muring, pudsning og filtsearbejde.

Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer ryggen og nakken mange gange eller i længere tid, fx ved opmuring eller hvis I arbejder på gulvet eller ved fodpaneler

Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj eller emner i hånden, eller hvis I vrider og drejer i håndleddet, fx i forbindelse med sømpistoler eller ved arbejde med vinkelslibere. Arbejdet er særligt belastende, når det samtidig kræver kraft, eller der er vibrationer fra værktøj, fx fugefræser eller borehammer. Arbejde i små rum som fx krybekældre og udgravninger begrænser bevægelsesfriheden. Arbejde over hovedhøjde på fx skråvægge og lofter samt arbejde i fodhøjde er særligt belastende.

Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.

Se mere om belastninger ved arbejdsstillinger og -bevægelser

OBS: linket virker ikke . siden er under udarbejdelse


Fysisk anstrengende arbejde

Har I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere. Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres daglige arbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejde ses fx ved kontinuerlig håndtering af emner, manuelt gravearbejde, ved op- og nedstigning af trapper, stiger og fra master og brønde, samt ved opstilling og nedtagning af stilladser.


Se mere om belastninger ved fysisk anstrengende arbejde

OBS: linket virker ikke . siden er under udarbejdelse

 

Ensidigt gentaget arbejde (EGA)

Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen med fastlåste arbejdsstillinger, har I ensidigt, belastende arbejde, fx stående på stillads, stige eller sammenkrøbet i ingeniørgange. Eller hvis I arbejder med samme redskab som fx skruetrækker eller malerrulle, eller med ensartede bevægelser, har I ligeledes ensidigt, belastende arbejde.

Se mere om belastninger ved EGA

OBS: linket virker ikke . siden er under udarbejdelse