YourDomain.Com © 2006 

Den ergonomiske konsulent

Skub og træk

 

Synsforholdene bestemmes af operatørens, materiellets og byrdens dimensioner samt af lysforholdene.

Jo mindre udsyn operatøren har til transportvejen fordi materiellet eller byrden tager udsynet, jo større er risikoen for at køre ind i forhindringer med deraf følgende pludselig opbremsning. Opbremsningen vil dels kunne medføre en kraftig belastning af bevægeapparatet p.g.a. decelerationskræfterne inde i selve kroppen og dels p.g.a. risikoen for at slå sig på transportmateriellet eller byrden, når denne pludselig standses.
Operatøren vil bl.a. derfor ofte vælge at skubbe i nogle ikke optimale arbejdsstillinger, hvor ryggen og/eller hovedet bøjes lateralt ud til siden for at opnå et bedre udsyn til transportvejen.
Endvidere vil der foregå en øgning i muskeltonus for hurtigt at kunne reagere ved påkørsel m.v.

Dårlige lysforhold vil også øge risikoen for påkørsel. Dårlige lysforhold kan være en for svag belysning, en blændende belysning eller en belysning med dårlige skyggegivende egenskaber. Ved den sidste type belysning vil det være sværere for operatøren at opfatte objekter i transportvejen p.g.a. deres manglende skygger – og dermed deres 3-dimensionale karakter

 

Newtons 2. Lov:
Et legeme skal påvirkes af en ydre kraft for at ændre bevægelseshastighed eller bevægelsesretning.
For et legeme med massen m kan loven udtrykkes ved ligningen:
Kraft = masse * acceleration (F = m * a)